Lidt om Falckarbejdet : 

- Da jeg en morgen i September 94´ cyklede på arbejde, havde jeg haft godt og vel, 8 spændende år ved firmaet.  Men en dag i september 1994 fik jeg en tur jeg helst ville være foruden. Jeg skulle til Århus fra Thisted Falck med en patient. Båren sad fast og jeg fik et knæk i ryggen. Først troede jeg... som alle andre at det bare var en fibersprængning. Men først efter 13 seje og drøje måneder kom jeg endelig til en lægeundersøgelse, der bekræftede mig i at, der var noget rivende gal omme i min ryg. Meget kort tid derefter blev jeg opereret i Viborg. Her pillede lægerne et benstykke ud af ryggen på størrelse med yderenden af min lillefinger. Nu troede jeg at vejen kun skulle gå fremad. Her omkring 7 år efter, kan jeg ikke engang løfte 5 kilo uden at det mærkes som at der bliver kastet en økse i min ryg. Så det blev en alt for tidlig afsked med mit "Drømmejob"

  - Af spændende opgaver, var der rigtig mange af i årenes løb. Den mest " personlig spændende" opgave, var sikkert en gang at jeg var ude at servere til barnedåb. Af en eller anden grund fik firmaet opsporet at jeg var at træffe her. Opgaven gik ud på at : Et skib lige udenfor Hanstholm, var blevet påsejlet. Skibet tog meget vand ind og CFérne ( Beredskabskorpset) var ude ombord på skibet. De havde installeret kraftige pumper ombord. Jens og min opgave, var at vedligeholde pumpekapaciteten. Vi havde forestillet os at det skulle blive en loppetjans, indtil at vi hørte at skibet skulle sejles til G-dansk i Polen. Det var vi begge helt med på. Men Jens kunne desværre ikke følge mig hele vejen. Jens blev landsat i Skagen. Her fik vi yderligere pumpegrej ombord til vores videre færden mod værftet i G-dansk. Sejladsen gik stødt med en driftsfart på kun 5 knob i timen. Det var en fart som søfartsstyrelsen havde fastsat. Der var 10 forskellige myndigheder ombord for at tage beslutning omkring " skibets stabilitet" og dermed grønt lys for at gennemføre den planlagte sejlads til det Polske værft.  Et stort hul havde skibet fået slået i forskibet, som var 1 meter høj og 6 meter lang. Vi fik Danmarks største og stærkeste mobil-pumper ombord i Skagen. Jernforstærkninger, omkring hullet,  blev påsvejset. Som sikkerhed blev der banket kiler i de sidste huller. Turen gik nu mod Polen. Besætningen var alle Philipiner. Jeg mente ikke at jeg kunne så meget engelsk  men hen ad vejen forstod vi hinandens meninger godt nok. Hele turen forløb uden de større slagsmål. Men de menige besætnings medlemmer, var bange for at skibet skulle springe læg.....Efter 8 dages sejlads, anløb vi G-dansk havn. Hold da helt op hvor stor forskel der var på en Dansk havn og denne havn. Jeg spillede øjnene op......navre for en detalje omkring "stillads". Ja hvis jeg vil bruge dette ord. Halsbrækkende opstillinger der mere minde om midlertidig kulisser til  " en meget billig B-film". Selve værftet var kæmpe stort og mange ansatte var der ligeledes. Hele sceneriet endte med at Erik fra Falck Entreprise kørte ned for at hente mig i en stor ladvogn. Vi var lidt i tidsbekneb da vi blev tilbagehold ved grænsen ( P.G.A. manglende papir fra firmaet side) mellem Polen og Tyskland, i over 5 timer. Som en ekstra faktor, skulle der være forårsfest på stationen den Fredag vi kom hjem...Det andet eller 3´ problem, var at jeg skulle spille tromme, i det band som jeg var trommeslager i. Vi skulle spille op til dans, til denne forårsfest. Nåå men vi ankom til station Thisted, møgbeskidte kl. 18.oo som festen skulle begynde kl. 1900......Festen begyndte præcis  kl. 19.00.....men jeg var den undemé også træt da festen sluttede ved 02.00 tiden.

  -  Selve arbejdet som Falckredder var meget spændende og afvekslende, i dagligdagen.  Der var som sagt ikke en dag, der var ens. I begyndelsen tænkte jeg en del på hvordan jeg ville reagere på en tragisk ulykke, den første gang jeg skulle ud til en ulykke. Da alarmen kom første gang, sprang jeg ned i garagen og greb "frigørelses- øksen" og "frigørelseskassen" Jeg fik plads i bårerummet og  skulle egentlig bare observere. Da jeg var ny personale i jobbet, tog min "udrykningsleder" selv med ud på turen. Det var en af de ældre "erfarende" redder der var chauffør. Han trampede godt på speederen  men syntes at det gik lidt for sløvt ud til ulykkestedet. Da det gik op for Erik at vi var så mange med på udrykningen, klagede han en del over at vi var så mange med i ambulancen. Da vi ankom til trafikulykken, var der en ,helt femte kollega Poul, der boede lige ved siden af ulykkestedet, ankommet og ydede førstehjælp. Han lurede noget da vi steg 4 redder ud at "transitten". Efter som vi fik overblik over ulykkens omfang, skulle vi til at hjemad med de "sårede". Her vidste det sig at vi hver især havde fået samlet et stk. såret patient som vi skønnede at der skulle til behandling på  sygehuset. Var Erik ikke gal over lasten på vejen ud til ulykkested, ja så var hans temperament ikke kommet ret meget ned på skalaen, da kursen blev sat mod sygehuset. Siden hen fik vi en lille "snak" om den fremtidige struktur, hvorvidt det var en standard-tur eller om det var fordi at jeg var ny.  Det skete heller ik´ i fremtiden. I dag er hele strukturen helt anderledes ( og heldigvis godt for det da´ ) I dag bestilles bårepladser, når der gives tilbagemeldinger (Falck, politi, helikopter, andre professionelle, der har tilknytning til beredskabsplanen). Det er på ingen måde sjov at deltage i en ulykke . Nogle vil endda have svært ved at skulle sige at det er spændende. Jo det er faglig spændende at gøre godt med hvad vi har lært på skolerne eller af ældre kollegaers erfaringer. Ved alm. akutbehandling er der helt faste retningslinier der skal følges i forbindelse med at yde akuthjælp. (undersøg vejrtrækning, Tjek puls, Større blødninger der udvikler chok, den alm. observans af patienten, undersøgelsesmetodik ) Herefter skal der forsøges at stabilisere, hvorefter der tilbagemeldes til sygehuset, hvad ambulance bringer ind til sygehuset. I dag er biltelefonen ( kontakt med vagthavende læge på skadestuen) taget i brug og der bliver udfyldt papir med patientens aktuelle data, så som puls, hjerterytme, brækkede legemsdele alm. observans at patient o.s.v. Der er heldigvis i dagens "Ambulancejob" meget mere tværgående kontakt/ samarbejde, mellem sygehus og ambulanceredder/ ulykkestedet. Bilens ( Ambulancens) udstyr er i dag under stadig udvikling. Defilbratoren, stabiliserende medikamenter, forskellige hjælpemidler, så som scubabåre, halskraver, tungeholder, vakuummadras og flere hjælpende hjælpemidler.

  - Falckredderens dagligdag var/er en blandede landhandel. Just som vi havde været ude at få overblik over en ulykke, ja så skulle vi jagte hjem til stationen for at tage en ny kasket på og ud til den samme ulykke for at køre de havarere biler hjem til  hjemadressen. En enkelt gang har jeg være ude for at en bilist der havde være  indblandet i en trafikulykke, måtte på sygehuset efter først at have afvist tilbudet om transport til behandling /hjælp.

- Lige før end jeg måtte slutte p.g.a rygskaden, blev jeg clearet til den nye behandleruddannelse. Det var ambulancemiljøet, jeg brændte for at udføre.

  - Den nye struktur går ud på at opdele ambulanceområdet i en behandler og en assistent på ambulancen. Der må gives smertestillende stesolid , luftvejsfremmende middel, nitroglycerin,  Og nogle stationer må give entrévenøs behandling med væske (Infusionsvæske) Endvidere har ambulancen direkte kontakt med sygehusets skadestue, via mobiltelefon. Nye tiltag med akutbiler der er enmandsbetjent med høj kompetence. På ønskelisten kunne lyde akut udrykning med " helikopterdækning ". Men det bliver sikkert ude i fremtiden at det får politisk opbakning.

- Meget er forandret og har ændret sig for både patient og redder. Men at redningen kommer hurtigt ud til ulykkesstedet, er stadig en meget vigtig faktor. Det er helt afgørende at den indsats der påbegyndes på findestedet er i trend med de følgende tiltag som sygehuspersonalet skal arbejde videre med.

- I fremtiden vil vi se at computer, biltelefon, GPSér og almindelig fornuft kommer til at samarbejde i en større enhed. Og dermed vil det gavne fremtidens patientgrupper, hvad enten de er akut plejekrævende eller der er tale om en gemen sygehusindlæggelse.

                                                                    Til forsiden :